hi[09 - Tilbage til forsiden Tilbage til forsiden
hi Woodtech hi AUTOMATION hi ELECTRONICS hi LOGISTICS hi INNOVATION hi SUBSUPPLIERS hi WORKPLACE
 ENGLISH  
SØG
   
   
   
   

Nyheder fra hi[09]

 
hi Marks  
   
 
   
   
 

Dansk industri har fremtiden for sig

 
- Jeg er overbevist om, at der på den anden side af den aktuelle krise venter dansk industri en gylden fremtid, sagde skatteminister Kristian Jensen, da han tirsdag åbnede HI 09 i MCH Messecenter Herning
 

En veloplagt skatteminister Kristian Jensen åbnede tirsdag HI 09, der er Skandinaviens største industrimesse.

Messe med nytænkning og innovation
 - Alle, der påstår, at industrien ikke har nogen fremtid i Danmark, bør besøge HI 09 i Messecenter Herning. Den store industrimesse rummer et imponerende opbud af danske industrivirksomheder, der emmer af  nytænkning og innovation. Messen er således det bedste bevis på, at danske industrivirksomheder også fremover kan gøre sig gældende internationalt.  Jeg er overbevist om, at der på den anden side af den aktuelle krise venter dansk industri en gylden fremtid.

Sådan siger skatteminister Kristian Jensen, der tirsdag åbnede HI 09 i MCH Messecenter Herning. Skandinaviens største industrimesse. Du kan se en video fra åbningen og Kristian Jensens tale til højre på denne side. 

Regeringen nedsætter vækstforum
HI 09s 643 udstillere præsenterer et væld af nye produkter og løsninger. Heriblandt ikke færre end 93 verdensnyheder, men Kristian Jensen havde også selv en nyhed med i tasken til åbningen: Regeringen er i gang med at nedsætte et nationalt vækstforum, som skal være med til at udstikke de overordnede rammer for fremtidens danske erhvervsliv. Herunder, hvordan man kan sætte yderligere skub i udvikling og innovation samt fremme eksporten. Det nye vækstforum skal bestå af udvalgte eksperter fra forskellige sektorer samt repræsentanter for en række ministerier.

- Vækstforum får til opgave at give kvalificerede bud på, hvordan vi gennem et endnu bedre samspil mellem fx uddannelse, forskning , eksportfremmeordninger m.v. kan skabe optimale vilkår for dansk erhvervslivs fremtidige udvikling. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi til næste år øger bevillingerne til forskning og udvikling. siger Kristian Jensen, som oplyser, at der vil gå endnu nogen tid, inden medlemmerne af det nye vækstforum er udpeget.
 
 
Tilbage til nyhedsoversigten
 
Se video fra åbningen:

MCH Messecenter Herning | Vardevej 1 | DK-7400 Herning | +45 9926 9926 | mch@mch.dk