Gense hvilke konferencer, du kunne opleve i løbet af messens tre dage i 2021
På IFC, landede du midt i fødevareindustriens årlige "mekka", hvor vi kårede nogle af Danmarks bedste mejeriprodukter. Her havde du mulighed for selv at prøvesmage og bedømme de mange produkter samt opleve den nyeste teknologi af maskiner, der anvendes i levnedsmiddel-industrien.
På hi 2021 kunne du opleve et inspirerende univers, da IDA slog dørene op til årets største teknologievent Technomania. Et fremtidsunivers, der var fyldt med den sidste nye teknologi, fascinerende konferencetalere, startups, demolabs, medlemszone og meget mere.
Årets WIND ENERGY DENMARK fokuserede på den globale grønne omstilling - hvilket rejste spørgsmålet: Kan Vindindustrien gøre ambitioner til virkelighed? På Wind Energy Denmark mødtes fagfolk fra ind-og udland til konferencer, møder og udstilling, som fusionede teknologi, innovation, forskning og forretningsudvikling.
På hi 2021 kunne du opleve en unik kombination af udstilling, konference og live theatre, når The Smart Company byggede videre på den digitaliserede virkelighed og gav dig den nødvendige viden til at få fordelene af ny teknologi i hele virksomheden. The Smart Company satte fokus på temaer som bæredygtighed, AI – kunstig intelligens og sikkerhed i forsyningsprocessen.
Her kunne du opleve alt inden for 3D og dets produktgrupper, når hi Tech & Industry sammen med Center For Industri (CFI) og Dansk AM Hub etablerede et spændende eventområde. Her stilte hi Tech & Industry skarpt på 3D-printere, 3D-leverandører af printede emner, 3D-scanning, 3D-opmåling & 3D-kvalitetssikring, 3D-tegning- og konstruktionsprogrammer samt Viden & Rådgivning.
Vinderen af hi Award 2021 blev Siemens Gamesa Renewable Energy for deres indsats med at omstille den tunge transport til bæredygtig brint. Awarden tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og hædrer de udstillere, der gør en særlig indsats for at integrere bæredygtig udvikling i deres virksomhed. De fire innovative finalister er Insatech, Siemens Gamesa, Innocell og Lyras.
Den internationale konference, IFC Water Congress, indtager 6. - 7. oktober 2021 hi-messen og sætter fokus på bæredygtig vandanvendelse. Temaet for konferencen er Water in the Food Industry - Reduce, Reuse & Recycle samt to tværgående temaer, som er FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og udfordringer ved klimaforandringer.