Artikler
Alfa Laval – du kan se det hos iversen trading på FoodTech
arrow_backTil oversigten14. september 2022 | Iversen Trading
Siden 2017 har Iversen Trading i Brabrand været autoriseret forhandler på hele porteføljen af sanitære pumper til føde- og drikkevareindustrien fra Alfa Laval Nordic. I 2019 udvidede de samarbejdet til at Iversen Trading også er autoriseret servicepartner for Alfa Laval pumper i Danmark. Med stor vægt på teknisk vejledning har Iversen Trading ApS mere end 45 års erfaring inden for flowbehandling og flowregulering.
Vi har et bredt udvalg af Alfa Lavals produkter. Hvis man er nysgerrig, kan man se den revolutionerende Alfa Laval DuraCirc® loberotorpumpe (CPP), der kan håndtere driftstryk på op til 40 bar – 15 % højere end alle andre fortrængningspumper på markedet. Denne pumpe har det hele, og det betyder at producenter i mejeri-, fødevare- og drikkevareindustrien ikke længere behøver at gå på kompromis, med hensyn til én afgørende faktor for at opnå en anden. Pumpen udmærker sig ved at have et robust design, en høj effektivitet, og er samtidig pålidelig i drift - EHEDG samt 3-A-certificering er standard.
På standen vil der fra Alfa Laval, ud over Alfa Laval DuraCirc®, være udstillet en SRU pumpe som anvendes til skånsom håndtering af følsomme procesvæsker inden for mejeri-, fødevare- og drikkevare-, bioteknologi- og medicinalindustrien. Denne pumpe kan håndtere både CiP og SIP og kan leveres med udførlig dokumentation til at understøtte strenge valideringskrav. For at minimere risikoen for kontaminering har pumperne blandt andet en defineret kompressionstætning til forsiden, drænbart pumpehoved og ekstremt rene overflader. Man vil også kunne se udstillet Alfa Lavals Twin Screw pumpe, som udmærker sig ved at have lave pulsationsegenskaber og er fremragende til håndtering af faste stoffer, hvilket reducerer risikoen for produktskader og øger produktkvaliteten. Alfa Laval butterflyventiler med påmonteret ThinkT op® – en serie af sanitære ventiler i bedste kvalitet – vil det også være muligt at komme helt tæt på. Denne type ventiler er ideelle til applikationer, hvor der stilles de højeste krav til hygiejnestandarden. Serien består af modulære enheder designet til at opfylde hele spektret af krav ved arbejdstryk fra fuldt vakuum til 10 bar. Ventilerne vil have påmonteret Alfa Laval ThinkTop ®.
Iversen Trading håber at Alfa Laval kunne være interessant at se nærmere på, men også at der vil være interesse for at se de udstillede luftdrevne membranpumper fra ARO®, doseringspumper med EU1935/2004 godkendelse fra italienske EMEC, slangeventiler, lamelpumper og meget meget mere…
Ses vi?