Artikler

Integreret Vision Machine Learning optimerer din produktion i realtid

arrow_backTil oversigten

20. september 2023 | Beckhoff Automation ApS

Med udviklingen af kunstig intelligens (AI) bliver automation mere og mere intelligent. Mere regnekraft, flere data og hurtigere analyse åbner op for nye muligheder i bl.a. produktionen. AI i kombination med integreret vision vil ifølge Jacob Svendsen i Beckhoff Automation tage fart. Når alt automatisk afvikles direkte på plc’en i realtid, vil man kunne udføre klassifikation, kvalitetskontrol og opdage fejl på emner i en grad, som ikke før har været muligt.

Når virksomheder sætter et kamera på deres produktionsmaskine, åbner der sig en ny verden. Datagrundlaget vokser markant, og nøjagtigheden i kvalitetskontrol, fejlfinding og identifikation af unormale eller uventede hændelser i produktionsprocessen får et stort nøk opad.

”Med AI arbejder man med sandsynligheder og ikke enten-eller. Det gælder også i forhold til vision løsninger. Man får ikke et 100% match af alle emner. Men det har aldrig været mere nøjagtigt med de modeller, vi kan afvikle i dag, kan man sige. Sammensmeltningen af automation og data science er så vellykket, at systemet er i stand til at selvlære i realtid. Det er ret enestående, siger Jacob Svendsen, Team Manager for ekstern support, Beckhoff Automation.

Automatiserede processer afløser de manuelle
Det typiske workflow er, at dataingeniører indsamler data, dvs. billeder, træner systemet og udvikler modeller, som importeres ind i systemet. Hvis resultatet af billedanalysen af et emne ikke kan bestemmes med tilfredsstillende sandsynlighed, bliver modellerne forfinet med et nyt workflow, og man forbedrer på den måde løbende output. Men denne proces har Beckhoff Automation automatiseret.

”Vores vision-løsning, TwinCAT 3 Vision Machine Learning, har indbygget machine learning, som er en del af AI, og derudover integrerer løsningen med kontrolsystemet. Uden behov for at skulle synkronisere med separate systemer kan vores løsning indsamle og analysere data i realtid og træffe lynhurtige beslutninger i forhold til inspektion af emnerne på produktionsbåndet. Plc’en lærer i løbet af ganske få sekunder selv at forfine modellerne. Det hele sker i realtid, så produktionen kan fortsætte uden stop,” siger Jacob Svendsen.

Fordele ved Vision Machine Learning
Eftersom modeller afvikles væsentligt hurtigere, og systemet får feedback væsentligt hurtigere, kan man nemmere regulere komplekse processer og få en mere robust og omstillelig produktion. Løsningen giver værdi i alle brancher, men særligt i brancher, der arbejder med organiske materialer, fx fødevarer. Her kan produkter have forskellig form uden nødvendigvis at være fejlbehæftede.

Pt. har Beckhoff Automation fem kunder, der anvender TwinCAT 3 Vision, og ifølge Jacob Svendsen er interessen blandt kunderne stor:

”Der sker et paradigmeskift i traditionel automation i disse år, fordi arbejdet med data og intelligens bliver stadig vigtigere. Det er vision et glimrende eksempel på. Vores softwareløsninger bygger på åbenhed og kan kombineres med andre leverandørers hardware, og det samme gør sig gældende for vores TwinCAT 3 Vision Machine Learning. Jo nemmere løsningerne er at arbejde med for en bredere målgruppe, desto mere værdi skaber de. Det nye er, at vi selv lancerer vision-hardware inden længe, så man får en fuldt integreret løsning med software og industrihardware - med alle de fordele, det giver,” siger han.

Beckhoffs kamera, lys og linser lanceres forventeligt i Danmark i fjerde kvartal i år. Produkterne er baseret på industristandarder og har allerede vundet designpriserne Red Dot Award og iF Design Award Gold.

Flere artikler fra Beckhoff Automation ApS

Artikel er skrevet af:

Beckhoff Automation ApS

Beckhoff Automation udvikler åbne automatiseringssystemer på grundlag af PC-baseret styringsteknik.

Produktsortimentet omfatter hovedområderne
- industri-PC
- I/O- og fieldbus-komponenter,
- drevteknologi
-automatiseringssoftware
- automatisering uden styretavle
- hardware til industriel billedbehandling.
- robotteknologi
-produkttransport

Vi tilbyder produktlinjer til alle områder, som både kan fungere som enkeltkomponenter, men som også i kombination med hinanden danner et fuldstændigt indbyrdes afstemt styringssystem. Vores New Automation Technology står for universelle og

Se profil
keyboard_arrow_up