Artikler

Siemens og Eplan indgår strategisk partnerskab

arrow_backTil oversigten

5. september 2023 | Eplan

• Samarbejde i industri- og infrastrukturmarkedssegmenterne
• Optimeret løsning til koblingsudstyrsproducenter og el-planlæggere
• Siemens slutter sig til Eplan Partner Network som en strategisk partner

Siemens Smart Infrastructure og Eplan har underskrevet en aftale om strategisk partnerskab for at styrke samarbejdet inden for softwareløsninger til industri- og infrastrukturmarkedssegmenter. Som en del af denne aftale vil Siemens' Electrical Products-forretningsenhed slutte sig til Eplan Partner Network som en strategisk partner.

Målet er at koordinere begge virksomheders produkter mere målrettet for at tilbyde optimerede løsninger til koblingsudstyrsproducenter og el-konstruktører. Sebastian Seitz, CEO for Eplan, og Andreas Matthé, CEO for Electrical Products hos Siemens Smart Infrastructure.

”Det overordnede mål med vores samarbejde er at skabe en plug-and-play-struktur for el-konstruktører. Vi ønsker at åbne vores værktøjer tovejs for begge sider og dermed forenkle og accelerere arbejdsgange,” sagde Andreas Matthé.

Sebastian Seitz fra Eplan har også understreget fordelene for fælles kunder: ”I koblingsanlæg kan vi bruge Eplan Pro Panel til at optimere processer og i højere grad automatisere dem. Derudover vil vi mere specifikt tage fat på området vedrørende forsyning og distribution og samarbejde med Siemens om at skabe end-to-end-løsninger til integrerende, og mere effektive arbejdsgange."

Industrisegmentet omfatter tilbud og produkter til konstruktion af eltavler, mens infrastruktursegmentet omfatter koblingsanlæg til el distribution. I industrimarkedssegmentet vil Siemens og Eplan intensivere det fremragende samarbejde, der har eksisteret i mange år, for eksempel ved at levere Eplan-data på tværs af alle konfigurerede Siemens-produkter.

For infrastrukturmarkedet har Eplan og Siemens besluttet i fællesskab at optimere og automatisere kundeprocesser, for eksempel i Sivacon- og Alpha-miljøet (strømdistributionssystemer) ved at integrere Simaris (planlægningsværktøjer) og Eplan-platformen

Eplan tilbyder CAD software og -tjenester inden for el-design. Virksomheden udvikler en af verdens førende softwareløsninger til design af maskin-, koblingsudstyr og styretavler.
Derudover hjælper EPLAN kunder med at forenkle udfordrende ingeniørprocesser.

Siemens’ Electrical Products tilbyder produkter til en sikker og effektiv elektrisk infrastruktur på lavspændingsniveau i bygninger og industrielle miljøer, herunder sikkerheds- og kontrolprodukter, måle- og overvågningsudstyr, kontakter og stikkontakter.

Ydermere omfatter forretningsenhedens portefølje kommunikationsaktiverede softwareværktøjer, der kan bruges til at forbinde strømdistributionsprodukter til bygnings- og industriel automation, samt til åbne cloud-baserede IoT-systemer.

Flere artikler fra Eplan

Artikel er skrevet af:

Eplan

EPLAN leverer software- og serviceløsninger inden for elektrisk, automatiserings- og mekatronik-engineering. Virksomheden udvikler en af verdens førende designsoftwareløsninger til maskin- og tavlekonstruktion. EPLAN er også den ideelle partner til at strømline udfordrende engineering-processer.

Se profil
keyboard_arrow_up