Artikler

Stærke navne sætter ord på Technomania

arrow_backTil oversigten

18. september 2023 | Ingeniørforeningen, IDA

Stærke navne sætter ord på Technomania

Mød flere end 32 førende eksperter, der på Technomania giver deres bud på alt fra kunstig intelligens og grøn omstilling til bæredygtighed og nye teknologier.

Technomania er meget mere end spektakulære opfindelser, spændende demoer og nyska-bende startups. På årets store teknologievent i MCH Messecenter Herning den 3.-5. oktober har IDA i samarbejde med Green Power Denmark inviteret flere end 32 førende teknologieksperter til at holde oplæg om så forskellige emner som grøn omstilling, nye energiformer, bæredygtig ledelse, kunstig intelligens og dataetik.

Åbningen af Technomania sætter fokus på et af tidens helt afgørende problemstillinger: Vejen til en progressiv grøn omstilling af hele samfundet. Under overskriften ”Grøn omstilling kræver pionerer, faglige kompetencer og vilje til innovation” kan du møde Kristian Jensen, der er direk-tør for Green Power Denmark, Mette Kaagaard, administrerende direktør for Microsoft Danmark & Island og Laura Klitgaard, som er formand for IDA.

”Sammen sætter vi fokus på den kæmpe transformation, det kræver at omlægge samfundet fra sort til grønt, hvor vi på én gang skal udvikle nye grønne teknologier og de nødvendige menneskelige kompetencer, for at Danmark fortsat kan være pioner inden for grøn omstilling”, siger Laura Klitgaard.

Du kan også møde Nana Bule, som er én af Danmarks største profiler inden for tech og ledelse. Hun er tidligere CEO for Microsoft i Danmark og arbejder i dag som rådgiver for den amerikan-ske investeringsbank Goldman Sachs. På Technomania vil Nana Bule inspirere dig til, hvordan du som leder kan sætte skub i den grønne omstilling i din virksomhed ved hjælp af data og teknologi. Det handler blandt andet om at skabe engagement og begejstring for forandringen, så alle kan se den konkrete værdi, forandringen skaber – for samfundet, virksomheden og medarbejderne.

Tidligere Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen kommer til Technomania for at fortælle om Danfoss store satsning på elektrificering af anlægs- og landbrugsmaskiner for at eliminere dieseludledninger i løbet af det næste årti. Danfoss er også godt på vej med inverter-løsninger til alle større bilproducenter.

Fra Danfoss kommer også Thomas Michael Kolster, der er kommerciel ansvarlig for Danfoss’ nye digitale enhed, som med produkterne Leanheat og AI-sense satser på kunstig intelligens i den grønne omstilling. Leanheat energioptimerer varmeindtaget fra fjernvarmenettet ved hjælp af AI i bygninger, mens Al-sense optimerer energiforbruget i kølesystemer.

Daniel Skovsbo Erichsen, der er direktør i netselskabet N1, som forsyner cirka 800.000 hjem og virksomheder med strøm, kommer til Technomania med historien om, hvordan N1 ved hjælp af en Pokémon GO-lignende app fik medarbejderne med på at indsamle data om 220.000 kabel-skabe for at skabe overblik over skabenes stand, alder og nøjagtige placering. Medarbejderne modtog en kontant bonus for deres indsats, og N1 fik på bare fire måneder indsamlet det, der svarer til 14 års overblik over kabelskabe.

Læs om alle 32 oplæg her https://www.tilmeld.dk/technomania2023/program

Yderligere oplysninger
Pressefotos og pressemateriale i øvrigt kan downloades på: Technomania 2023/presse
Pressekontakt i Ingeniørforeningen, IDA: Ole Hoff-Lund, mobil: 22 15 46 16, mail: ollu@ida.dk

Flere artikler fra Ingeniørforeningen, IDA

Artikel er skrevet af:

Ingeniørforeningen, IDA

IDA er en interesseorganisation og fagforening for ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-professionelle. IDA har i dag over 140.000 medlemmer, og er kåret til Danmarks bedste fagforening for andet år i træk.

Se profil
keyboard_arrow_up