Hos KS Gruppen brænder vi for at gøre din hverdag lettere og din arbejdsdag mere ergonomisk. Gennem smarte løsninger på transporthjul og ergonomiske hjælpemidler søger vi at finde den rigtige løsning til din udfordring. Det gør vi gennem vores 4 fokusområder: Hjul, transportmateriel, ergonomi og indretning. På den måde kommer vi nemlig hele vejen rundt om din opgave, dit udviklingsprojekt og din arbejdsstation.
Til HI messen medbringer vi produkter indenfor intern transport og logistik. Denne gang har vi Blickles ErgoMove transportsystem, den elektriske løftebordsvogn Xetto samt Tiller Liftmobile, som vi er eneforhandler på i Danmark, med. Vi medbringer dertil også Expresso sækkevogne og naturligvis en masse hjul - fordi vi helt sikkert har en type hjul, du kan bruge.
Vi glæder os til at fortælle dig om, hvordan de kan gavne i lige netop din virksomhed.
Xetto® er en prisvindende og innovativ, elektrohydraulisk løftebordsvogn, der sikrer dig en ergonomisk arbejdsgang ved transport af tungt gods - i din varebil. Vognens unikke design består af en bundramme, en sakselift og en bordplade med teleskopudtræk, der bl.a. gør det muligt at flytte vognen ind og ud af bilen. Med et mobilt løftebord kan én mand klare to mands job, og det er dermed en ressource- og tidsbesparende investering, der gør dig og dine medarbejdere mere selvstændige og fleksible. Derudover er det bedre for arbejdsmiljøet, da du slipper for selv at foretage tunge løft, der kan forårsage arbejdsskader.
Blickles ErgoMove transportsystem sikrer, at du kan flytte tungt gods, let og sikkert. Med en ErgoMove i din virksomhed, reduceres risikoen for skader på led og muskulatur i forbindelse med overbelastning betydeligt. Det kræver nemlig mindre kraft fra operatøren at flytte tungt gods sammenlignet med anstrengelsen ved en manuel flytning. Systemet findes i forskellige varianter alt efter belastning. Sættet består som standard af en brugervenlig kontrolenhed med ergonomiske håndtag, integreret strømindikator og udskiftelige batterier, samt to elektrisk drevne faste hjul.
Med en Tiller®-Liftmobile kan du nemt håndtere forskellige opgaver såsom løft af hvidevarer, flytning af vinduer eller løft og placering af tv-skærme og meget mere! Standardmodellen leveres med en skubbeskovl til flytning og stabling af kasser, hvor der til andre opgaver fås tilbehør, som du nemt selv kan montere.
Expresso alu sækkevogne er modulopbygget, hvilket giver stor fleksibilitet. Med udgangspunkt i det modulopbyggede system, kan vi tilbyde mere end 2.000 forskellige løsninger fra lager. Vi medbringer et udpluk af de ellers mange løsninger.
Transporthjul optræder næsten over alt – på kontoret, i den tunge industri, på lageret, i produktionen samt i transport- og fødevareindustrien for slet ikke at nævne plejesektoren og robotindustrien. Fælles for alle er behovet for optimal ydeevne, god økonomi og høj driftsikkerhed.
Vi repræsenterer den tyske hjulproducent Blickle Räder+Rollen GmbH i Danmark og i samarbejde med dem tilbyder vi mere end 30.000 standard hjulløsninger inden for kategorien transporthjul. Og skulle du stå med en udfordring - et af vores standard hjul ikke kan løse - har vi mulighed for at udvikle en specialløsning til dig.
Kort og godt - vi har hjulet til dig uanset din udfordring eller projekt!
Besøg os på stand H6258 og hør om dine muligheder.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra hi Tech & Industry.