Kvantespring i ledelse – Fra forskning til forandring

arrow_backTil oversigten

360° STAGE - navigated by itm8 | Hal FDansk

»Hvis du tror, du forstår kvantemekanik, så forstår du det ikke.« Sådan beskrives det felt, Christopher Røhl Yskes Andersen arbejder i – et felt, der både fascinerer og forvirrer. Som projektleder på DTU’s Center for Kvanteteknologi står han midt i sammenstødet mellem storpolitisk interesse, forskernes faglighed og virksomhedernes forventninger. I FN’s internationale år for kvanteteknologi sætter Christopher, der er udvalgt til Berlingskes Talent 100, ord på, hvordan man leder et område i rivende udvikling – med få ressourcer, men stor rækkevidde. Han viser, hvordan man gør kompleks videnskab forståelig og skaber bevægelse i et økosystem, der balancerer mellem forskning, innovation og strategisk forandring. 

 
 
Bio: Christopher Røhl Yskes Andersen er projektleder på Center for Kvanteteknologi (Quantum DTU) ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han koordinerer forskning og samarbejde mellem institutter, virksomheder og myndigheder. Han har en ph.d. i fysik med speciale i kvantekomponenter og har modtaget forskningsbevillinger fra bl.a. Villum Fonden. Udover sin faglige rolle er han medlem af Borgerrepræsentationen i København, tidligere gruppeforperson og nuværende spidskandidat for Radikale Venstre. Han sidder desuden i en række bestyrelser, herunder Vestforbrænding I/S og KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg. I 2025 blev han udvalgt til Berlingskes Talent 100 for sit arbejde med at bygge bro mellem videnskab, samfund og strategisk ledelse i et teknologisk felt i hastig udvikling. 

Speaker

Christopher Røhl Yskes Anderse

Projektleder

Quantum DTU

Christopher Røhl Yskes Anderse

2. oktober 2025

kl. 10:40  - 11:10

Yderligere informationer

Tilmeld dig gerne oplægget

Husk samtidig at købe entré til HI-messen

Gå til tilmelding
keyboard_arrow_up