Dagsprogram
Tirsdag 30. september

Bliv beriget med faglig relevant viden på HI-messens scener

Udforsk programmet og mød dygtige eksperter fra alle hjørner af branchen, når de på HI-messen deler ud af faglig viden og giver indblik i hvilke tendenser, der venter industri- og teknologibranchen i fremtiden.

Programmet opdateres løbende og der tages forbehold for ændringer.

Programmet opdateres løbende og der tages forbehold for ændringer

Program

Hvordan forholder vi os til energiområdet i en omskiftelig verden

Hvordan forholder vi os til energiområdet i en omskiftelig verden

Water & Energy | Hal MEngelsk

30. september 2025

kl. 09:30  - 10:30

Hvordan sikrer vi en stærk og modstandsdygtig grøn industri i Europa? Energi, forsyningssikkerhed og industriel styrke er rykket helt op øverst på den geopolitiske dagsorden. I en verden præget af stigende protektionisme, globale spændinger og pres på de internationale værdikæder, står Europas industri for vedvarende energi over for en afgørende udfordring. Over 100.000 danskere arbejder i energisektoren. Det er arbejdspladser, eksportindtægter og kritisk infrastruktur, der holder vores samfund kørende. Mens andre lande rykker hurtigt med støtteordninger, industriplaner og strategisk opbygning af grøn produktion, tøver vi. Vi skal producere vores egen energi, og udviklingen af grønne teknologier skal ske på europæisk jord. Det vil øge vores forsyningssikkerhed, sænke energipriserne og mindske afhængigheden af tredjelande. Uden en massiv elektrificering af industrien, varmesektoren og transporten får vi ikke skabt det nødvendige hjemmemarked for den grønne strøm, vi investerer milliarder i at producere. Vi skal sikre, at fremtidens grønne investeringer bliver til arbejdspladser og eksport – ikke til værdiskabelse i Kina eller andre lande, som vi hverken bør eller skal overlade vores investeringer, forsyningssikkerhed og strategiske infrastruktur til.

Speaker

Jan Hylleberg

Viceadministrerende direktør

Green Power Denmark

Jan Hylleberg
Startup Pitchkonkurrence samt kåring af vinder

Startup Pitchkonkurrence samt kåring af vinder

Startup Stage | Hal FDansk

30. september 2025

kl. 10:00  - 13:30

På dag 1 af Technomania holder vi pitchkonkurrence for vores startups. Der er semifinaler om formiddagen og finale (de tre bedste) om eftermiddagen. SEMIFINALER – formiddag Startup Pitching-konkurrencen består af en indledende runde og en finale Dommerpanelet består af fagfolk fra branchen og startup-miljøet Dommerne giver hvert pitch en score fra 1-10, hvor 10 er bedst Moderator Lasse Chor (Startup Aarhus) styrer slagets gang De 3 bedste startups med de højeste samlede scorer går videre til finalen FINALE & KÅRING – eftermiddag Hver af de tre startups, der modtog de højeste scorer om formiddagen, har igen 3 minutter til at pitche overfor det samme dommerpanel. Vinderen modtager præmien: ”Udarbejdelse og indsendelse af en dansk prioritetsskabende patentansøgning” (svarende til en værdi af ca. værdi af 45.000 kr.), doneret af Larsen & Birkeholm (patenbureau). Alle tre finalister får desuden mulighed for at få en sparringssamtale med Anette Nørgaard, Relationship Director hos Visma Dinero. Jury Martin Schorling Overgård, Head of AURA Ventures Maria Emilie Danø Hoffmann, Managing Partner, PSV Hafnium Lars Louring – Head of Acceleration hos INCUBA Præmie til Technomania Pitchkonkurrence Gode idéer fortjener at blive beskyttet. Derfor kan vinderen af årets pitchkonkurrence på Technomania se frem til at vinde denne præmie: Udarbejdelse og indsendelse af en dansk prioritetsskabende patentansøgning - til en værdi af ca. 45.000 kr, generøst doneret af Larsen & Birkeholm. Patentet er en håndsrækning til at beskytte både din startups idé og teknologi, så du kan tage det næste skridt og sætte din innovation i spil.

Pyrolyseanlæg som nøgle til klimaneutral forsyning – erfaringer fra Lemvig Vand A/S

Pyrolyseanlæg som nøgle til klimaneutral forsyning – erfaringer fra Lemvig Vand A/S

Water & Energy | Hal MEngelsk

30. september 2025

kl. 11:00  - 12:00

Lemvig Vand har netop idriftsat et nyt pyrolyseanlæg. På scenen gives et indblik i den rejse, virksomheden har været igennem – fra de indledende overvejelser til den endelige beslutning og opførelsen af anlægget. Oplægget dykker ned i de centrale overvejelser, der lå til grund for investeringen: Hvilke faktorer og forventninger har været afgørende? Og hvordan ser perspektiverne ud nu – både driftsmæssigt og strategisk i et fremadskuende klimaregnskab? Spildevandsslam er en væsentlig kilde til CO₂-udledning, og med målet om klimaneutralitet i forsyningssektoren fra 2030, er der behov for markante teknologiske skift. Lemvig Vand har taget et stort skridt i den retning med idriftsættelsen af et nyt pyrolyseanlæg – og deler i dette oplæg erfaringer fra hele processen: fra de første strategiske overvejelser til anlæggets implementering og drift. Pyrolyse forventes at reducere forsyningens samlede CO₂-aftryk, samtidig med at teknologien åbner nye muligheder for miljøbeskyttelse, bl.a. gennem nedbrydning af PFAS, medicinrester og mikroplast. Desuden bevares vigtige næringsstoffer som fosfor, som kan gøre gavn som gødningsprodukter. Dermed repræsenterer pyrolyse ikke kun en teknisk løsning – men også et strategisk valg i en tid, hvor grøn omstilling og ressourcegenanvendelse er mere aktuelt end nogensinde.

Speaker

Stefan Nielsen

Driftsansvarlig for værker

Lemvig Vand A/S

Stefan Nielsen
Supercomputeren Gefion: sådan sænker vi barrierne for udviklingen af AI i Danmark, uden at gå på kompromis med vores digitale suverænitet

Supercomputeren Gefion: sådan sænker vi barrierne for udviklingen af AI i Danmark, uden at gå på kompromis med vores digitale suverænitet

Technomania Main Stage | Hal FEngelsk

30. september 2025

kl. 13:05  - 13:45

AI rummer enorme muligheder for vækst og udvikling, men kræver adgang til særlig IT-infrastruktur og højt specialiserede kompetencer. Ressourcer, som kun de færreste Danske og Europæiske virksomheder ønsker, eller har mulighed for, at investere i internt, hvilket kan gøre det vanskeligt at skalere AI projekter udover pilotstadiet. For at sænke barriererne for udvikling og implementering af AI, etablerede Danish Centre for AI innovation (DCAI) sidste år AI-supercomputeren Gefion, som en suveræn national infrastruktur tilgængelig for alle sektorer og typer af projekter. Gefion - skabt via et nationalt partnerskab med teknologigiganten NVIDIA - tilbyder danske forskere, udviklere og virksomheder unikke muligheder for let, sikker og fleksibel adgang til avancerede GPU’er og software optimeret til udvikling og drift af avancerede AI modeller. Infrastrukturen drives og kontrolleres fuldt ud af DCAI – et dansk selskab ejet af EIFO og Novo Nordisk Fonden – hvilket sikrer dansk suverænitet gennem hele værdikæden fra udvikling til drift. I dette oplæg vil Director, Ulrik Nicolai de Lichtenberg fortælle om tankerne bag skabelsen af Gefion, de muligheder den bringer for danske virksomheder og start-ups, samt gennemgå eksempler på anvendelser og successhistorier. Bio: Ulrik Nicolai de Lichtenberg er ansvarlig for kundeprojekter på Gefion. Han har en lang karriere bag sig indenfor data science, AI, IT og data management fra farmaindustrien og den akademiske verden. Før skiftet til DCAI arbejde han I en årrække hos Novo Nordisk Fonden med store strategiske projekter indenfor AI, data science og digitalisering, herunder planlægningen og opbygningen af Gefion og DCAI.

Speaker

Ulrik Nicolai de Lichtenberg

Director Scientific Projects, GEFION Supercomputer, operated by the Danish Center for AI Innovation

DCAI/Gefion

Ulrik Nicolai de Lichtenberg
Cybersikkerhed i en AI-alder - Truslerne, vi glemmer i AI-hypen

Cybersikkerhed i en AI-alder - Truslerne, vi glemmer i AI-hypen

360° STAGE - navigated by itm8 | Hal FDansk

30. september 2025

kl. 13:15  - 13:45

Vi står midt i en eksponentiel udvikling, hvor AI chatbots, virtuelle agenter og automatiserede systemer rulles ud i et tempo, vi aldrig har set før. AI revolutionerer arbejdsprocesser, kundeservice og innovation – men i jagten på effektivisering og nye muligheder risikerer vi at overse bagsiden af medaljen. For AI er ikke kun en gave for virksomheder. Det er også et kraftfuldt våben i hænderne på cyberkriminelle. Hvordan anvender hackere AI til at skalere angreb, udvikle avancerede phishing-kampagner og automatisere udnyttelsen af sårbarheder? Hvilke nye trusselsbilleder opstår, når AI selv kan lære og tilpasse sig virksomhedens forsvar? Og hvordan kan vi forberede sig på en virkelighed, hvor angreb sker hurtigere og mere intelligent end nogensinde før? I dette oplæg tager itm8’s Martin Kofoed Høding dig med ind i den mørke side af AI-revolutionen. Med afsæt i konkrete eksempler og aktuel trusselsinformation belyser han, hvordan AI bliver en gamechanger – ikke kun for innovation, men også for cybertruslen. Bio: Martin Kofoed Høding er Partner og Chief Cyber Security Officer for itm8 Cyber Security Professional Services. Martin har en baggrund som IT-teknolog og efterfølgende Politikommissær. Forud for itm8, har Martin været ansat 10 år i Politiet, senest ved det Nationale Cybercrime Center (NC3). Efter politiet skiftede han til en rolle som underdirektør i JN Data, med ansvar for operationel cybersikkerhed, krisestyring og Incident Response. I januar 2022 kom han til Improsec, hvor han i oktober 2022 overtog direktørrollen. I november 2023 blev Martin Kofoed sat i spidsen for itm8 Cyber Security Division. I dag sidder Martin med ansvaret for Cyber Security Consulting i Professional Services samt som intern rådgiver til itm8 i spørgsmål om cybersikkerhed, trusler og ricisi.

Speaker

Martin Kofoed Høding

Partner og Chief Cyber Security Officer

itm8 Cyber Security Professional Services

Martin Kofoed Høding
AI i hørepleje

AI i hørepleje

360° STAGE - navigated by itm8 | Hal FDansk

30. september 2025

kl. 14:00  - 14:30

AI og Machine Learning har været en integreret del af hørepleje og høreapparater i mere end et årti. Høreapparater tilpasser sig omhyggeligt og problemfrit til ændringer i de mange forskellige lydmiljøer, man oplever i løbet af en dag, således at den enkelte høreapparatsbruger kan fokusere på det vigtigste for at få den bedste høreoplevelse. Med AI er høreapparater også i stand til at udføre personaliseret tilpasning til lydmiljøer på en enkel, intuitiv og hurtig måde. I dette foredrag vil Jens Brehm Bagger Nielsen tale om, hvordan WSA har brugt AI til at udvikle en iterativ læringsproces omkring hver enkelt høreapparatsbruger og om rejsen dertil. Han vil også diskutere AI’s fremtidige betydning indenfor behandlingen af høretab. Bio: Jens Brehm Bagger Nielsen er global chef for AI Center of Excellence hos WSA og en del af det nationale rådgivende udvalg for Pionercenteret for AI. Han blev tildelt en ph.d. i kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2014. Som en af de første pionerer inden for AI har Jens arbejdet professionelt med AI og data hos WSA og tidligere Widex. Jens har skrevet og været medforfatter på flere videnskabelige peer-reviewede publikationer inden for både AI/ML og høreapparats- og audiologiforskning. Han står bag den AI-drevne funktionalitet »SoundSense Learn«, der blev lanceret med Widex Evoke i 2018 og i efterfølgeren »MySound«, som giver slutbrugerne mulighed for selv at tilpasse deres høreapparatindstillinger. I de senere år har Jens’ team af ML-, audio- og softwareingeniører sammen med designere drevet AI-aktiviteter på tværs af WSA samt deltaget i akademiske projekter som vejledere for industrielle ph.d.- og kandidatstuderende. Om WSA: WSA er en førende global koncern inden for høreapparater og en pioner inden for innovative teknologier i over 140 år. WSA’s har hjulpet millioner af mennesker med høretab med at genvinde deres hørelse, føre meningsfulde samtaler og deltage fuldt ud i samfundet. WSA opererer i over 130 markeder og beskæftiger mere end 12.500 medarbejdere på tværs af vores innovative brandplatforme, Widex og Signia, og et globalt netværk af høreapparatspecialister og forbrugerorienterede virksomheder. WSA er privatejet af familierne Tøpholm og Westermann, Lundbeckfonden, EQT og ATHOS KG. Få mere at vide på www.wsa.com.

Speaker

Jens Brehm Bagger Nielsen

Global Head of AI Center of Excellence, Research & Development

WS Audiology Denmark A/S

Jens Brehm Bagger Nielsen
keyboard_arrow_up