Intern transport og logistik har været en fast del af HI-messen i årtier, og sektoren har ikke mindst i de senere år fået stadig mere fokus.
Udfordringer vokser, men det samme gør mulighederne, og Intern Logistik-sektoren viser en meget stor del af de konkrete løsninger, der findes i markedet.
Fuldautomatiske lagre
De senere års globale kriser har medført større lagre, og med dem følger behovet for smartere og mere effektive lagerløsninger. Mangel på arbejdskraft skubber til automatiseringsbehovet, og derfor er der i Intern Logistik-sektoren ikke mindst fokus på fuldautomatiske lagre. Her vil nogle af verdens største virksomheder på området give et indblik i de tilgængelige løsninger, ligesom der vil være masser af nyheder inden for løfteteknik, kraner, conveyor-anlæg, trucks med videre.
Bliv klogere og dyrk netværket
Udover udstillerne er der naturligvis – og vanen tro – masser af events, konferencer og møder, der understøtter og udbygger messeoplevelsen og mulighederne for at tilegne sig ny viden.
Og ikke mindst vedligeholde og udbygge de netværk, der er så vigtige.