Underleverandører

Danmark er et underleverandørland – og det kan mærkes på HI-messen.

Underleverandører har med tiden vokset sig til et stort område, og ikke mindst lønarbejde i jern-, metal- og plastemner såvel som egentlige delløsninger (herunder montagearbejde) fylder meget.

Sektoren udstiller i fire haller – J1, J2, J3 og K – hvor du kan få et førstehåndsindtryk af det enorme drev og den grad af innovation, der er på området.

I denne sektor vil du blandt andet kunne dykke ned i områder som:

  • Bukning

  • CE-certificering

  • Drejning

  • Fræsning

  • Gevindskæring

  • Honing

  • Industriel overfladebehandling

  • Kalibrering

  • Korrosionsbehandling

  • Kvalitetsstyring

  • Laserskæring

  • Lodning

  • Pladebearbejdning

  • Plastsprøjtestøbning

  • Polering

  • Rejfning

  • Sammenføjning

  • Slibning

  • Spåntagende maskinbearbejdning

  • Stansning

  • Tandhjulsfræsning og -slibning

  • Varmebehandling

  • … og meget mere

 

 

Fokus på 3D TECH

3D print er fortsat et område i rivende udvikling – og derfor har vi etableret et særligt eventområde, hvor du som messegæst kan opleve alt inden for 3D og dets produktgrupper.

I år vil der desuden blive afholdt DM i 3D print – det kan du læse mere om her.

 

Digitalisering og automatisering

Digitalisering og automatisering er makrotrends, der er relevante i alle hjørner af industrien – også på underleverandørområdet. Det er en udvikling, som alle relevante aktører kigger ind i; også DI Produktion - en afdeling under Dansk Industri, som kommer til HI-messen med oplæg om netop digitalisering, automatisering, grøn omstilling og arbejdskraft i verdensklasse.

Bliv klogere og dyrk netværket

Udover udstillerne er der naturligvis – og vanen tro – masser af events, konferencer og møder, der understøtter og udbygger messeoplevelsen og mulighederne for at tilegne sig ny viden.

Og ikke mindst vedligeholde og udbygge de netværk, der er så vigtige.

Se alle events her

keyboard_arrow_up