Artikler

Klauke opruster i Danmark - og kan nu tilbyde solid hjælp til grønne projekter

arrow_backTil oversigten

15. juni 2023 | Klauke Scandinavia

Tyske Gustav Klauke GMBH har længe været en vigtig aktør i Danmark, og man har nu opgraderet på rådgivningsfronten med en aktør, der har stor erfaring med grønne krav.
"Jeg ved noget om systemløsninger og har fokus på TCO (total cost of operation). Ligesom jeg kan hjælpe bygherre med at overholde de certificeringer, der er nødvendige for at kunne fuldføre fremtidens grønne projekter."
Sådan beskriver Frank Bjerregaard - som har en baggrund i Hilti Danmark - helt kort den hjælp, han kan give virksomheder, som ønsker at være en del af den grønne omstilling i Danmark. Derfor har Gustav Klauke GMBH ansat ham som key account manager i Skandinavien.
Klauke blev grundlagt i 1879 i Remscheid, Tyskland. Her ligger hovedkvarteret stadig, samt en stor del af produktionen. Her produceres bl.a. de batterihydrauliske skære- og presseværktøjer i den højeste kvalitet på markedet.

Rådgivning til grøn installation
Klauke har faktisk været på det danske marked i mange år via distributøren Wexøe.
"Wexøe har altid været en yderst professionel partner for os. De har stået for al distribution i Danmark - og gør det stadig, mens min opgave bliver at synliggøre os mere. Ikke mindst i relation til slutbrugerne," siger Frank Bjerregaard. På den måde kan han bedre understøtte det store arbejde, Wexøe laver for brandet. Han uddyber: "Der ligger et enormt potentiale i de her 'renewable brancher' - altså alt, der hedder solenergi, vind samt Power-to-X. Her er vores produkter yderst relevante. Det hjælper også slutbrugeren, at vi er del af en meget stor organisation."
Klauke er således en del af amerikanske Emerson Professional Tools, der også består af brands som Ridgid og Greenlee.
"Ridgid er meget kendt indenfor kloak og vvs-industrien, mens Klauke er førende indenfor de elektriske forbindelser til elinstallation. Greenlee er ligeledes et brand med mange specialprodukter til den professionelle installatør. De tre brands komplimenterer på den måde hinanden fantastisk godt," siger Frank Bjerregaard.

Godt match til gavn for kunden
At Klauke GmbH har allieret sig med Frank Bjerregaard er ikke tilfældigt. "Jeg kommer med en baggrund som offshore specialist, og jeg ved en masse om renewables projekter – energiøer, vindmøller, solcelleparker, power-to-x, skibsbyggeri etc. Jeg kender kravene til installationer, og den viden kan jeg parre med Klaukes produktportefølje," forklarer han. "På den måde kan vi være med til at sikre, at man ikke overinstallerer - og gør projektet unødvendigt dyrt. Ligeså vigtigt er det at være opmærksom på, at man også kan risikere at underinstallere. Min baggrund gør, at jeg er vant til at tale med både rådgivende ingeniører og installatørerne. Klauke er en professionel partner og derfor vil mit fokus være på at få udbredt kendskabet til vores system - samt den mest optimale måde at få lavet sine elektriske forbindelser på," siger Frank Bjerregaard.
Den grønne omstilling er meget oppe i tiden, men også mere traditionelle brancher et naturligt fokus fra Klauke. "Specielt er tavlebyggere interessante, da vi har unikke produkter målrettet lige præcis denne branche," fortæller Frank Bjerregaard. Han opfordrer alle, der vil vide mere, til at kontakte ham for rådgivning om applikationer og demonstration af værktøjerne.

Flere artikler fra Klauke Scandinavia

Artikel er skrevet af:

Klauke Scandinavia

Gustav Klauke GMBH er producent af værktøj og tilbehør målrettet elektrotekniske brancher.

Gustav Klauke GmbH blev etableret i 1879 og er i dag en markedsledende producent af højkvalitetsforbindelser til elektriske installationer.
Klauke producerer selv både værktøj og forbindelsesmaterialer, som godkendes til brug i selv de mest krævende miljøer.

Klauke systemet indbefatter således hele værdikæden bestående af elektriske forbindelser samt professionelt værktøj til presning, klipning og udstansning.

Virksomheden er en del af Emerson Professional Tools og har dermed et stærkt afsæt

Se profil
keyboard_arrow_up