Artikler
SESAM OG OPEN INDUSTRY 4.0 ALLIANCE FORENER KRÆFTER: NYE MULIGHEDER OG STYRKET EUROPÆISK FÆLLESSKAB
arrow_backTil oversigten22. september 2025 | SESAM
To netværk, SESAM og Open Industry 4.0 Alliance, indgår nu et strategisk partnerskab, der forener førende virksomheder og deres ekspertise fra hele Europa.
Med ambitionen om at accelerere digitalisering og bæredygtighed i industrien er samarbejdet indgået for at samle viden, erfaringer og netværk på tværs af brancher og landegrænser til gavn for medlemsvirksomheder, samarbejdspartnere og hele værdikæden.
Det nye samarbejde bygger på en fælles antagelse: at styrken i industrien ligger i det faglige fællesskab, hvor viden, ressourcer og kompetencer deles og udvikles.
Begge netværk arbejder aktivt for at fremme åbne standarder, digital transformation og fleksibel omstilling i industriens værdikæder, samtidig med at de inspirerer til best-practice og implementering i sektoren.
Under sloganet ”The power of many” deltager SESAM og Open Industry 4.0 Alliance sammen på HI-messen i Herning, hvor de vil præsentere konkrete løsninger og erfaringer fra medlemsvirksomhederne inden for digitalisering og bæredygtighed.
Christian Liedtke, formand for Open Industry 4.0 Alliance, fortæller:
“We’re excited to join forces with SESAM, a strong network that unites experts, companies, and organizations across industries, and together with the Open Industry 4.0 Alliance’s experience in implementing real-world, interoperable solutions, we can offer our members valuable collaborations that deliver concrete benefits for the industry.”
Partnerskabet skal give medlemmerne adgang til endnu mere specialiseret viden og et stærkere netværk – samt mulighed for at indgå i fælles projekter, der skaber konkret værdi i industrien.
Henrik Lykke Lilleholt, formand for SESAM, supplerer:
“Formålet er at åbne døren for flere muligheder og skabe nye rammer for videndeling og udvikling. Ved at kombinere netværkenes styrker kan vi hjælpe netværkets medlemmer.”
Samarbejdet sikrer, at medlemmerne i begge netværk får adgang til aktuel viden, konkrete løsninger og inspiration til at realisere digitale ambitioner.
Tilsammen repræsenterer SESAM og Open Industry 4.0 Alliance over 150 medlemsvirksomheder. Partnerskabet bygger derfor bro mellem dansk industri og de nyeste europæiske trends og løsninger.
Om SESAM: SESAM er et netværk dedikeret til avanceret automatisering og digitalisering. Netværket forbinder eksperter, virksomheder og organisationer på tværs af brancher for at optimere digital produktion. Gennem videndeling, samarbejde og praktiske løsninger hjælper vi danske virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne.
Om Open Industry 4.0: Open Industry 4.0 Alliance fungerer som en partnerskabssammenslutning af førende industrivirksomheder, der pragmatisk deltager i implementeringen af branche 4.0-løsninger og tjenester på tværs af leverandører til produktionsanlæg og automatiserede lagre.

