Cases
Case: Nyt anlæg øger kapaciteten hos DLF
arrow_backTil oversigten11. august 2023 | ABB A/S
- Automation & Robotter
- Fagblade/Medier
- Fødevareteknologi
- Maskiner, Værktøj, Produktions- og Sikkerhedsudstyr
DLF, der er verdens førende leverandør af græsfrø, skruer op for kapaciteten – godt hjulpet af softstartere, frekvensomformere, kontaktorer, motorværn og andre ABB-komponenter.
Du tager fejl, hvis du tror, at græs er græs. Og ja, der kan være mange gode grunde til, at naboens plæne måske er grønnere end din. Bare spørg verdens største frøvirksomhed DLF, der producerer frø på næsten 400 sorter af græs, kløver, raps og andre industriafgrøder.
Det gør man så godt, at man har en markedsandel på omkring 50 pct. i Europa og 25 pct. på verdensplan – og efterspørgslen er støt stigende. Derfor har koncernens fabrik i Nørre Alslev på Falster taget et nyt og større blandeanlæg i brug.
Anlægget er konstrueret af Westrup A/S, som er verdenskendt for sine maskiner til at forarbejde, rense og sortere frø. AD Control i Slagelse har i 20 år samarbejdet med Westrup om at levere styresystemer til maskinerne.
- Det nye anlæg hos DLF består af syv siloer, hvor råvarerne fyldes på i toppen. Et spjæld i bunden af hver silo doserer nøjagtigt de forskellige frøsorter ud på et transportbånd, som fører til en række elevatorer og videre til blandere. Den færdige blanding fyldes derefter i kasser, big bags eller sække, forklarer direktør Peter Christensen fra AD Control, som har leveret og programmeret styresystemerne.
På papiret en enkel fremgangsmåde, i praksis en hel del mere udfordrende.
- De forskellige sorter har forskellige massefylder, hvilket kræver variabel båndhastighed og spjældåbninger, som vi heldigvis kan styre præcist ved hjælp af ABB's frekvensomformere. Tilsvarende er ABB Softstartere med til at skåne motorkomponenter mod hårde start og stop. Den bløde kørsel er bestemt en fordel, når man har at gøre med noget så let og flyvsk som græsfrø, som tilmed er en levende vare der skal behandles skånsomt, smiler Peter Christensen.
Det nye anlæg kan levere op til 110 kubikmeter græsblandinger i timen.
Billedtekst: Det nye anlæg hos DLF overvåges og styres af operatøren på disse skærme, forklarer direktør Peter Christensen fra AD Control. Han har personligt designet grafikken og programmeret den bagvedliggende styring.