DI Produktion
DI Produktion er et af de største branchefællesskaber i DI med tæt på 4000 medlemsvirksomheder. DI Produktion blev etableret i maj 2022 for at sætte et endnu større fokus på danske produktionsvirksomheder.
Vi arbejder i DI Produktion hver dag for at sikre de bedst mulige rammer for at drive produktionsvirksomhed i Danmark og for at synliggøre store og små produktionsvirksomheders betydning for dansk vækst og velstand.
I løbet af de tre dage, hvor HI-messen udfolder sig, kan du på DI Produktions’ stand blandt andet blive klogere på, hvordan du som produktionsvirksomhed får styr på dit CO2 regnskab, hvilke initiativer du kan tage for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og blive inspireret til, hvordan du i din virksomhed kan tage nye teknologier i brug og få succes med automatiseringen.
Grøn omstilling, arbejdskraft i verdensklasse og digitalisering og automatisering er nemlig omdrejningspunktet for de oplæg, som bliver afholdt på DI Produktions stand. Du kan se frem til at få viden og inspiration fra en række eksperter fra blandt andet Klima Produktionsvirksomhed, DAMRC, DIRA, MADE, WorkinDenmark og DI Lærlingeindsatsen samt konkrete råd til, hvordan du eksempelvis energioptimerer, bæredygtighedsrapporterer og procesoptimerer.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra HI Tech & Industry Scandinavia.
