European Digital Innovation Hubs Network


Mød de fem danske EDIH’er på HI Messen – og få fart på din digitale omstilling!

På HI Messen i Herning kan du møde alle fem danske European Digital Innovation Hubs (EDIH’er), som står klar til at hjælpe din virksomhed med at blive mere digital, mere konkurrencedygtig og mere fremtidssikret. Uanset om du arbejder med produktion, energi, robotteknologi, AI eller grøn omstilling, kan du få inspiration og konkrete værktøjer til at komme videre.

Hvem møder du?
• AddSmart – hjælper nordjyske produktionsvirksomheder med digital strategi, testforløb, kompetenceudvikling og funding.
• TechCircle – fremmer grøn og cirkulær digitalisering i Midtjylland gennem seminarer, workshops og sparring.
• EDOcobot – styrker robotkompetencer og udbredelsen af kollaborative robotter i produktions- og logistik-SMV’er.
• AI-Boost – hjælper virksomheder med at anvende AI og avanceret teknologi, især inden for life science og smart city.
• Next Energy – øger digital modenhed i energisektoren og bidrager til grøn omstilling i Sydjylland.

Ved standen kan du gratis udfylde en Digital Maturity Assessment (DMA) og få et klart billede af, hvor digitaliseret din virksomhed er – og hvordan du ligger i forhold til lignende virksomheder i Europa. DMA’en giver dig indsigt i din virksomheds digitale modenhed og danner grundlag for en målrettet digitaliseringsrejse.

De fem EDIH’er tilbyder gratis services som testforløb, workshops, kompetenceudvikling og adgang til funding. De har allerede hjulpet hundredvis af danske virksomheder med at udvikle nye løsninger, styrke deres digitale kapacitet og skabe vækst. Samlet har de hjemhentet millioner i støtte og investeringer og skabt stærke netværk på tværs af sektorer og regioner.

Kom forbi standen – få lavet din DMA og bliv en del af den digitale fremtid med de danske EDIH’er!

Vi glæder os til at møde dig på HI Messen i Herning.

Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra HI Tech & Industry Scandinavia.