Effektiv og sikker pallehåndtering siden 1992
Det første pallemagasin PALOMAT® blev udviklet, da én af virksomhedens ejere selv led af rygproblemer. Det skabte behovet for en maskine, som kunne håndtere paller i gulvhøjde. Medarbejderne kunne på den måde undgå de tunge løft og den manuelle pallehåndtering. Siden er der blevet udviklet en række grundmodeller med henblik på at effektivisere og forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladser i hele verden.
Et godt produkt har gjort os til den foretrukne leverandør af pallemagasiner hos en række nationale samt internationale virksomheder. Vi står for originale nyskabelser på arbejdsmiljøområdet – både med Stand Alone pallemagasinerne til stabling og nedstabling af tomme paller i gulvhøjde plus pallemagasinet PALOMAT Inline til integrering i automatiske anlæg. Vi har produceret mere end 1000 forskellige pallemagasiner til specifikke formål, hvor pallemagasinerne tilpasses virksomheden - vi har produceret mere end 15.000 pallemagasiner til levering world wide.
Med vores mere end 30 år på markedet har vi omfattende erfaring og ekspertise inden for specialkonstruktioner – og vi rådgiver gerne vores kunder med den rigtige løsning samt optimale placering af PALOMATen i egne omgivelser.
Vi er på forkant med udviklingen inden for effektivisering af produktion, pakkeafdelinger, lagre og forbedringen af arbejdsmiljøet. Vi står selv for udviklingen og produktionen af pallemagasinerne, som skaber orden og effektivitet i de arbejdsmiljøer, hvor der håndteres paller. Produktionen foregår ud fra LEAN-princippet, der er med til at bibeholde den høje kvalitet.
Vi stiller store krav til vores pallemagasiner. Produktion og udvikling bliver udelukkende gennemført på vores fabrik på Mors. Og vi benytter altid markedets bedste leverandører af komponenter - Siemens, Sick, SMC og Linak. Samtidig lægger vi stor vægt på, at PALOMATen er klar til brug straks efter leveringen hos kunden. Pallemagasinet forlader først vores fabrik, når den er testet efter vores kvalitetskontrol.
PALOMAT® er en selvstændig virksomhed i BILA A/S. Vi har et tæt samarbejde med vores forhandlere, som findes i de fleste europæiske lande, Kina, Indien, Australien og USA.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra HI Tech & Industry Scandinavia.