PCSCHEMATIC A/S
PCSCHEMATIC har siden 1978 udviklet softwareløsninger, der gør arbejdet med el-dokumentation, kabelstyring og dimensionering lettere, hurtigere og mere effektivt.
Vores løsninger anvendes af virksomheder, rådgivere, installatører og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og internationalt. De tre primære produkter er PCSCHEMATIC Automation, Cablemanager og Cabledim.
PCSCHEMATIC Automation er et specialudviklet CAD-program til el-dokumentation, som hjælper brugeren med at udarbejde korrekt og overskuelig dokumentation i henhold til gældende standarder. Cablemanager skaber overblik over kabler og føringsveje gennem hele bygge- og anlægsprojektet, mens Cabledim gør det lettere at dimensionere elinstallationer korrekt og effektivt.
Hos PCSCHEMATIC bygger vi på dialog, faglighed og nyskabelse. Vores løsninger udvikles løbende i tæt samarbejde med brugerne og med udgangspunkt i de behov og arbejdsgange, der findes i el- og automationsbranchen.
Ud over vores software tilbyder vi kompetent support, undervisning og kurser, så vores kunder får de bedste forudsætninger for at arbejde effektivt og få størst muligt udbytte af deres løsninger.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra HI Tech & Industry Scandinavia.








