Artikler
Industri 4.0: Smart teknologi i smart industrianlæg
arrow_backTil oversigten15. juni 2023 | Bernstein A/S
I en tid hvor industrien i højere grad automatiseres, er fokus på sikkerhed af og omkring maskinerne ligeledes et emne med voksende fokus.
Det gælder derfor om at optimere produktionsanlægget, så eventuelle fejl og andre udfordringer nemt detekteres og dermed kan forebygges. På den måde undgås dyre produktionsstop, -fejl eller mangler, samtidig med at og sikkerheden for maskinoperatøren højnes markant.
BERNSTEIN’s bud på en sikkerhedssensor til at dække netop dette behov hedder SRF. Sensoren detekterer med RFID. Desuden opdages fejl på anlægget nemt og hurtigt ved hjælp af internt bus-signal.
En sensor er, når vi taler industri 4.0, ikke bare en sensor. Her skal applikationen både kunne sikre operatørens sikkerhed samtidig med, at maskinens ydelse holdes optimal hele vejen igennem produktionsprocessen.
Udsugningsanlæg med industri 4.0 detektion
Hos en BERNSTEIN-kunde betjener SRF netop denne dobbeltfunktion.
I anlægget findes en række filterposer, som renses og bankes fri af snavs af en slæde, der kører i toppen af anlægget. Anlægget fungerer via vakuum, hvorfor maskinen skal bringes til standsning, når en låge åbnes. Åbnes en låge, kan trykket ikke holdes, og filterprocessen fungerer ikke optimalt.
Derfor har man tilføjet SRF på alle døre ind til anlægget. Her sørger sikkerhedssensoren for, at maskinen standses, idet en dør åbnes.
Valget faldt på SRF fra BERNSTEIN af flere årsager. Blandt andet har SRF’en ved hjælp af RFID lang tasteafstand. Ligesom den er mere modstandsdygtig over for vibrationer, snavs og skidt.
SRF’ens opbygning med RFID og gode detektionsegenskaber gør den til et foretrukket valg til sikring af filteranlægget.
Sikkerhedssensoren er opsat i en serieforbindelse, som via bus giver operatøren af anlægget en lang række informationer om hver enkelt sensor. Hos kunden anvendes det blandt andet til early warning og detektion af potentielle og omkostningstunge problemer.
Via IO-link kommunikeres informationerne fra sensoren videre, hvorpå der sikres yderligere mulighed for at gribe ind, inden produktionen standses helt.