Artikler
Optimering af overfladebehandling og filtrering
arrow_backTil oversigten31. august 2023 | LINDLARSEN A/S
Vi udstiller på HI i Herning en interessant palette af udstyr til optimering af overfladebehandlingsproces og miljø, filtrering samt limpåføring.
Overfladebehandling er ofte en både kompleks og dyr proces, hvilket vi hos LINDLARSEN ønsker at udfordre samt optimere på. Et bredt sæt af parametre er afgørende for, at man i sin overfladebehandling opnår et optimalt forhold mellem kvalitet, ensartethed, god økonomi samt et godt arbejdsmiljø. En cocktail – som ikke altid er nem at mixe korrekt.
En forbedring af disse forhold, opnås sjældent ved blot at vælge et eller flere produkter, men at udnytte det rette mix af parametre, for at opnå synergier og forbedringer.
Derfor er de faglige viden-ressourcer og erfaring afgørende vigtige for at kunne mixe og optimere korrekt. Vi stiller på HI-messen med en del af vores stærke team, hvor vi i fællesskab med vores gæster er klar til en dialog om overfladebehandling og hvordan den kan optimeres hos netop dig.
De primære produktgrupper, der udstilles på HI, er indenfor sprøjterobotter, lakpumper, sprøjteudstyr, filtrerings- materialer samt limpåføring, alt sammen med det mål for øje, at det skal gavne din kvalitet og dine omkostninger.
LINDLARSEN’s produktprogram indenfor områderne er meget bredt – og omfatter lakeringsmaskiner, anlæg, robotløsninger samt automatisk håndtering.


