Cases
Bernstein i hjertet af nyt vartegn
arrow_backTil oversigten15. juni 2023 | Bernstein A/S
Den 14 etager høje bygning, Forum, det fremtidige ikoniske vartegn og det centrale udgangspunkt for hele AUH, er udstyret med 500 IBI-Bokse fra Bernstein til bygningsautomation.
IBI-boks som Plug&Play
Hos Bernstein bliver alle IBI-boksene samlet og monteret med alle komponenter og beslag til ophængning og derefter leveret til Nordomatic direkte på byggepladsen på AUH til installation.
”En plug & play løsning der betyder, vores håndværkere kan montere de mange IBI-bokse til bygningsautomation af det 22.800 m² store byggeri, meget hurtigt og effektivt,” fastslår projektleder Michael Skov Møller fra Nordomatic, under en rundvisning på den store og hektiske byggeplads, hvor hundredvis af håndværkere arbejder på højtryk.
Afgørende planlægning
”Inden vi overhovedet når til denne byggefase, er der brugt mange arbejdstimer til projektering, planlægning og koordinering. Når flere hundrede håndværkere med forskellige specialer rykker ind, er det meget afgørende, de kan udføre netop deres arbejdsopgaver på det planlagte tidspunkt,” påpeger Michael Skov Møller om planlægningen, der skal gå op i en højere enhed.
Derfor er det en klar fordel for håndværkerne, at de fx kan tilslutte byggeriets installationer direkte til komponenter i de færdigmonterede IBI-bokse fra Bernstein.
Gennemtænkt løsning
Michael Skov Møller påpeger, at valget på Bernstein som leverandør er baseret på en kombination af pris, tid og ikke mindst den måde, løsningen bliver skruet sammen på.
”Det specielle med netop Forum er, at vi har begrænset plads til installationer og skal montere på gitterbakker, der samtidig skal være så ensartede som muligt. Det kræver gennemtænkte løsninger, og Bernsteins forslag om IBI-bokse monteret med beslag til ophæng, fungerer særdeles godt til dette projekt. Og dén type løsninger er Bernstein megagode til at levere,” fastslår Michael Skov Møller.
Når Forum står færdigt i 2022, bliver det kraftcenter og knudepunkt for hele AUH.
FORUM: Centralt knudepunkt med storslået udsigt
Når Forum bliver taget i brug, vil bygningen binde hospitalets nordlige og sydlige områder sammen via forskellige forbindelsesgange. En kombination af højde, arkitektur og central placering vil dermed betyde, at Forum kommer til at udgøre hjertet af hele AUH som et knudepunkt med faciliteter til både forskning, patienter og pårørende.
De bliver patienthotel med 60 værelser på de fire øverste etager. Og når patienterne skal indtage deres måltider i patienthotellets spiseområde på øverste etage, bliver det med en storslået udsigt over hele Aarhus og Aarhus Bugten.
Som Region Midtjyllands kraftcenter inden for behandling, forebyggelse og forskning af diabetes, vil Steno Diabetes Center også komme til at sætte et markant præg på Forum med både behandlings- og forskningsfaciliteter, laboratorier og kontorer.
Kirke og forskning
Desuden vil et projektsamarbejde mellem Folkekirken og AUH med donationer fra både Folkekirken og Salling Fondene, tilbyde patienter og pårørende helt unikke rammer til kirke, religion tro og fordybelse.
Derudover vil Forum lægge rammer til en lang række andre forsknings- og uddannelsesfaciliter inden for medicin, psykiatri og sundhedsvidenskab.
Hele byggefasen med installationer til bygningsautomation – også fra Bernstein – vil derfor på alle måder være meget vigtig for bygningens fremtidige daglige drift.