Cases

Nye krav: Unikt udviklet dansk navigationssystem skal hjælpe lodserne via GNNS og AIS sikkert gennem Panamakanalen

arrow_backTil oversigten

7. juli 2023 | Bernstein A/S

Ingeniørvirksomhederne, Trelleborg Marine Systems og Bernstein, er for alvor kommet på verdenskortet efter at have udviklet et unikt positioneringsapparat, der sikkert og effektivt kan navigere skibe gennem Panamakanalen.

Fra 1. oktober i år skal alle skibe af NeoPanamax-størrelsen være udstyret med et særligt navigationssystem, når de sejler gennem Panamakanalen, ellers risikerer de at få bøder. Som de eneste i hele verden har Trelleborg med assistance fra Bernstein udviklet et navigationssystem, SafePilot P3, med en app, der på en iPad fortæller skibets lods, hvad afstanden er til kajkanten og til andre skibe.

Med det nye system kan skibene med fuldstændig præcision og ned til en centimeters nøjagtighed til kajkanten og andre skibe sejle sikkert gennem kanalen. Det betyder, at der nu kan komme flere skibe igennem og på en langt hurtigere og mere effektiv måde end tidligere, og samtidig er det et krav, at systemet skal være monteret i alle skibe.

Det er vigtigt med præcisionen, når et skib navigerer. Det er helt essentielt, at skibets lods kan få et helt præcist og korrekt overblik over, hvor tæt andre skibe er på, og hvor tæt man er på kanterne i kanalen, ellers kan det blandt andet medføre skibsulykker og ineffektivitet.
Trelleborg står bag både app’en til systemet og selve navigeringssystemet, som bliver leveret i en komplet løsning med blandt andet GPS, iPad, kabler, GNNS-antenner og AIS-antenne. Med andre ord har virksomheden udviklet alt til det nye navigeringssystem med assistance fra Bernstein, der har sørget for at få hele hardwaren pakket ind i en optimal kapsling, som kan monteres i skibene.

“Vi har som de eneste i hele verden udviklet det her system, som gør, at vi kan være med til at effektivisere skibsindustrien. Maersks skibe har gennem det seneste halvandet år testet vores system, så alt er nu på plads og klar til at blive monteret på alle skibe i hele verden,” siger Dennis Bomholt, teknisk chef i Trelleborg, og en af idémagerne bag det nye system.

Til at gøre kapslingen, som positioneringssystemet er indbygget i, helt perfekt har ingeniørvirksomheden Bernstein sikret, at alt er udtænkt og lavet ned til mindste detalje.

“Hvis ikke alt er nørdet helt på plads i en kapsling som denne, så virker det ikke optimalt. Hver en lille detalje tæller, og det er vores spidskompetence. Vi har været med til at sikre, at Trelleborg kunne komme helt i mål med det unikke navigeringssystem,” siger Jens Peter Bendixen, administrerende direktør i Bernstein A/S.

FAKTA:
• Bernstein er en global virksomhed, der blandt andet udvikler kapslinger til el-tekniske systemer samt sensorer og endestop med fokus på sikkerhedsteknologi
• Bernstein er en tyskejet ingeniørvirksomhed
• Trelleborg har 26.000 medarbejdere på verdensplan
• Hovedkvarteret ligger i Trelleborg i Sverige
• Trelleborg Marine Systems har afdelinger i Australien, Kina, England, Singapore og Danmark
• Når skibene sejler gennem Panamakanalen, skal de gennem tre sluser i hver ende – hver af ni meters højde
• Systemet kan også anvendes i Suez-kanalen, så skibene ikke kommer til at sidde fast igen
• Trelleborg har arbejdet tæt sammen med Panamakanalen gennem ni år
• Det unikke system bliver solgt til rederier og skibsværfter verden over
• Tidligere har skibe brugt et AIS-system (Automatic Identification System), men det lever ikke længere op til kravene, hvis skibe skal sejle gennem Panamakanalen
• Det er blevet et krav, at alle skibe, der sejler gennem Panamakanalens nye sluser skal være udstyret med systemet

Flere artikler fra Bernstein A/S

Casen er skrevet af:

Bernstein A/S

NÆRVÆR, KNOWHOW OG KOMPETENT SPARRING

BERNSTEIN A/S ligger i det nordlige industriområde i Aarhus. Her finder du vores kontor og danske lager – produkter og viden samlet ét sted.

Vi er stolte af at være en af verdens førende producenter af sikkerhedsteknologi til den elektriske, kemiske og mekaniske industri. Vi har mere end 70 års erfaring i rådgivning og levering af alt fra standardkomponenter til halvfabrikata til kundetilpassede løsninger. Derudover har vi et sortiment af agenturvarer, der supplerer BERNSTEINs ellers store produktprogram. Alt sammen med højeste kvalitet i fokus.

V

Se profil
keyboard_arrow_up